Klient feedback på terapi / Hillerød / Nordsjælland
Andre udtalelser vil løbende blive vist her....------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I. J, 63 år, Frederiksværk:
Kære Vivi Rasmussen
Tak for al din hjælp i forbindelse med, at jeg mistede min mand ganske pludseligt i sommeren
2011. Det blev et frygteligt tab for mig og da jeg kontaktede dig, var jeg i dyb sorg.
Igennem vores samtaler har jeg lært mange ting om mig selv og for hver dag der går, føler jeg mig
lidt mere stærk til livets udfordringer.
Jeg har fortsat aftalte samtaler hos dig - kan ikke slippe det helt endnu, men det er okay.
Jeg holder fast i, at det ikke er en skam at få hjælp til krisen - mit forløb indtil nu har været
altafgørende for, at jeg selv fortsat er i live.
Mange tak for din omsorg, dit væsen er kærligt og jeg har været meget tryg hele tiden.
Kærlig hilsen en taknemlig klient i Frederiksværk
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Erik og Inge, begge midt i 30érne
Løgn, utroskab og manipulation var vores ægteskab førhen.
Parterapi blev vores redning fra skilsmisse.
Det har været et ualmindeligt hårdt forløb de sidste 5 måneder, det kan
vist ikke fornægtes, men vi er kommet ud på den anden side, hvor vi sammen
har valgt kærligheden og den daglige opmærksomhed på vores fælles
liv og trivsel i hverdagen.
Forløbet hos dig, Vivi, har været en lang læreproces og vi takker dig begge to
for al den respekt og gode lyttende øre i terapien.
Mange gange fangede du, selv små ting, som fik en vanvittig vigtig betydning for os.
Her er du skarp, som bare.....og ingen kan tage din utrolige indsigt fra dig.
Du er ganske enkelt knald dygtig!
Tak for al din hjælp - du er alle pengene værd og vi har fået valuta for pengene
hver evig eneste gang, vi har været hos dig.
-----------------------------------------------------------------------------------------
Søs, 22 år:
Har gået i terapi igennem et halvt år nu og ser frem til hver time.
Har i 10 år haft problemer med cutting, selvskade, når problemer har været for uoverskuelige.
Har lært igennem samtaler, at åbne mig og sætte ord på mine følelser.
Fortsætter et stykke tid endnu, for at blive endnu bedre til, at tackle livet.
Tusind tak for din omsorg og gode øre, Vivi - du er helt fantastisk
-----------------------------------------------------------------------------------------
Andrea og Torben begge 35 år fortæller:
Hej Vivi
Vi startede, som du ved, i parterapi i April 2011.
Det har været en lang, til tider opslidende, men også spændende periode, at
forsøge nærme os hinanden igen efter en alvorlig krise.
Da vi mødte dig første gang, var ægteskabet ved at gå i vasken, fordi vi simpelthen ikke
forstod hinanden længere. Vi var "vokset" fra hinanden. Troede vi.
Dagligt oplevede vi, at have konflikter, surmuleri, irritation og frustration.
Det skulle udadtil se ud som om, vi havde det hele, men indeni os selv, var det ikke tilfældet.
Da den ene af os fandt en anden, (du ved, hvem af os, vi skriver om, Vivi)
og blev utro, faldt alt til jorden. Alle i hjemmet blev berørt af situationen, ikke mindst vores børn.
Langsomt, men sikkert har du støttet os i, at udvikle os som de mennesker, vi nu engang er.
Vi har lært, at kunne se på vores krise med helt andre øjne og det er takket være
din indsigt som parterapeut, din imødekommenhed overfor os begge, din forståelse af problemerners kerne
din guidning i, at få talt sammen og ikke til hinanden, at vi nu tør slippe parterapitimerne helt.
Vi kan varmt anbefale dig som parterapeut og i hver eneste time hos dig, er vi blevet klogere mennesker.
Vivi, vi siger dig tusind tak for din fantastiske måde, at være terapeut på.
Tillid, nærvær og indsigt er dine varemærker
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Connie, 40 år fortæller:
Helsinge den 23. april 2011
Hej Vivi
Skæbnen ville at jeg skulle finde dig i et dameblad som jeg fik lagt foran mig
da jeg sad i stolen hos min frisør. Artiklen ”talte til mig”, og jeg gik straks hjem for at finde din hjemmeside.
Skæbnen ville så også, at du af alle steder havde klinik i Hillerød – og jeg tænkte staks
at det måtte være tegn på at jeg skulle kontakte dig for at hente hjælp.
Jeg kontaktede dig med ønsket om at du skulle fikse mit problem med min overvægt.
Og da jeg startede i terapien turde jeg ikke at være sammen med andre mennesker,
for jeg tænkte hele tiden på hvad de mon tænkte om mig!
Igennem terapien i de 8 måneder jeg kom hos dig, fandt jeg ud af at du ikke kunne fikse mine problemer,
men at jeg kunne hjælpe mig selv.
Du gav mig en lang række værktøjer, og igennem samtalerne fandt jeg ud af hvem jeg er, og hvordan jeg
reagerer når jeg er sammen med andre.
Jeg fandt ud af hvordan jeg hensigtsmæssigt kan indgå i relationer, og hvornår det også er helt ok for mig,
at trække mig tilbage.Ved at have fokus på hvordan jeg har det, og hvad der fremmer og hæmmer mig,
fandt jeg ud af hvem jeg er indeni. Jeg fandt ud af at jeg er helt OK sådan som jeg er.
Min tid sammen med dig har været helt fantastisk og meget lærerigt.
Jeg har efter hver time haft nyt at arbejde med og blev igennem min kropsrejse opmærksom på min krop på en helt ny måde.
Jeg kan varmt anbefale andre som ønsker hjælp til at tabe sig, til at gå i terapi hos dig.
Og jeg ønsker at andre vil opleve samme glæde igennem kropsterapi, meditation, litteratur, og samtaler med dig.
Tak for samtalerne og alle de rejser du bragte mig på, så jeg på den måde fandt frem til hvem jeg er.
Kh Connie
...................................................................................................................................................................................
Erik, Hillerød, fortæller:
Hej Vivi.
Jeg startede hos dig først i april måned sidste år.
Mit liv var på daværende tidspunkt helt sort. Jeg kunne ikke se lys forude.
Jeg havde været hos lægen, som hurtigt konstaterede en depression og satte mig i
medicinsk behandling, men med antidepressiv medicin går der 3-6 uger
før den begynder at hjælpe bare lidt, dette kunne jeg ikke vente på.
Jeg havde hørt om din praksis og fik akut tid dagen efter.
Jeg mødte op den første dag og var lidt skeptisk, men jeg havde det så dårligt,
at jeg var klar til, at prøve hvad som helst.
Allerede efter første besøg, følte jeg stor tillid til dig og din ekspetise.
Du fik hurtigt åbnet mine øjne for at dette behandlingsforløb, skulle blive en lang rejse, hvor rigtigt
mange af barndommens skjulte og ubehandlet problematikker, skulle mærkes efter og jeg skulle
forholde mig til det, som jeg hele mit liv havde gemt væk med den overbevisning at tiden læger
alle sår, men jeg har måtte sande det helt modsatte.
Jeg var nødt til, at mærke efter og få bearbejdet dem, før jeg kunne begynde at forholde mig til det.
Du hjalp mig på vej til, at forstå hvor nemt jeg tit brugte flasken som en støttepæl, hver gang jeg
at tingene var lidt svære, var det nemt at tage en tår. Seks uger efter opstart hos dig blev
jeg fyret fra mit arbejde, hvor jeg havde været ansat i 26 år.
Det gør, at jeg endnu engang ryger helt ned og kan starte forfra, men også her formår du at få vendt
det negative til noget positivt, med de redskaber, du giver mig.
Jeg har altid været en stille og behagesyg person, men du har lært mig, at jeg selv har ansvaret
for mit liv og det er mig, der må sige til og fra og det har fint kunne lade sig gøre på en ordentlig måde.
Jeg har fået mange redskaber af dig, som jeg fremad rettet skal bruge, for jeg er stadig den
person som jeg er, men har lært at tage ansvar for mit liv.
Uden din hjælp tør jeg slet ikke tænke på, hvor jeg ville være i dag.
Tusind tak for din kæmpe indsats.
Hvis jeg i fremtiden støder på uoverskuelige problemer, vil jeg til hver en tid tage kontakt igen.
......................................................................................................................................................................
Morten og Birgit, begge med alder midt i 50´erne, har været i parterapi i ialt ti timer og de fortæller:
Kære Vivi
Vi kontaktede dig på et tidspunkt, hvor vores selvværd og tillid til alt var på et minimum,
men alligevel formåede du, på en meget professionel og fintfølende måde,
at skabe en god og behagelig kontakt.
Det var en følelsesmæssig hård tur, du guidede os igennem,
men vi havde begge en rigtig god fornemmelse af, at du havde fuldstændig kontrol over det,
samtidig med, at du jævnligt spurgte om vi var parate til, at gå videre,
det gav en god og afslappende dialog.
Du har sået mange gode vaner og nye måder at respektere og leve med hinanden på
og givet os nogle meget gode værktøjer til,at passe dem og arbejde videre.
Vi er blevet klar over, at parlivet "ikke kommer af sig selv" men parlivet skal passes
hver dag resten af livet og det har du virkelig formået at få os til at huske på, hver eneste dag.
Vi bliver bedre og bedre til at tackle de dårlige vaner og komme væk fra traumesporet, som du kaldte det.
Kort fortalt, har du givet os livet og troen på det igen, det vil vi aldrig glemme dig for.
Vi kan kun give dig de bedste og varmeste anbefalinger.
De kærligste hilsner
Birgit og Morten, Frederiksværk
................................................................................................................................................................
Lisbeth, midt 40´erne, Nordsjælland.
Da jeg startede hos Vivi, følte jeg mig utilstrækkelig, mit selvværd var i bund og mit liv gråt i gråt.
Jeg var et par år før blevet sklit, efter at have boet sammen med en alkoholiker i mange år.
Nu ville jeg gerne finde tilbage til den livsglade pige, jeg engang havde været, men fandt det
umuligt at finde tilbage til hende.
Jeg ville gerne være i stand til, at nyde og tage imod livet og være kaptajn i mit eget liv.
Gennem samtaler og meditationsøvelser har jeg genfundet mig selv.
Idag har jeg mod på livet og er fyldt med glæde og mål for mig selv.
Jeg har fået værktøjer, der sikrer mig, at jeg kan holde kursen i mit eget liv,
så det fremover er mig selv, der sætter dagsordenen i mit liv.
...................................................................................................................................................................
Jens Kristian, 48 år, gift med Pernille, 45 år, Østerbro, København
Feedback fra mig, der i starten havde stor skepsis på om parterapien, kunne være noget for mig og min kone.
Var kørt i hårdknude, alt var så kompliceret at tale om, varmen imellem os manglede og egentligt
kunne vi lige så godt blive skilt med det samme.
Hørte fra en kollega, at der var en parterapeut i Hillerød, han havde brugt.
Jeg tog kontakt, efter mange overvejelser - det er ikke sådan ligetil at få en fremmed med på vognen.
Terapeuten var venlig, og det var som om, hun gennemskuede vores parforhold med det samme.
Blev forbavset over, de spørgsmål, hun stillede, for de fik mig til at tænke!
Kan sige det hele ganske kort:
Uden terapi var vi blevet skilt!!!
Forholdet var uholdbart og en irreterende vane for os begge to.
Med terapi bliver vi nu sammen!
Efter 18 timers terapi, har terapien kunnet ændre så meget på vores indstillinger, at vi IKKE vil skilles.
Til Vivi:
Du er professionel til dit arbejde - du fordeler sol og vind lige og din bragende indsigt
i reaktionsmønstre og mennesketyper gør dig til en helt unik terapeut.
Kan kun sige: Parterapi? Prøv det! Det flytter bjerge.
...........................................................................................................................................................
Hej Vivi.
Du har spurgt mig, om jeg vil fortælle lidt om, hvordan jeg har oplevet terapiforløbet hos dig
igennem de sidste to måneder.
Det gør jeg så her, velvidende om, at jeg ikke er "færdig" hos dig, men betragt denne beskrivelse
som en pegepind for, hvor jeg bevæger hen.
Da jeg kom i terapi hos dig første gang, før min sommerferie, var jeg lige blevet forladt
af min kone igennem 14 år. Selv syntes jeg, vi havde et godt ægteskab.
Bevares vi havde skænderier, ligesom så mange andre, men i bund og grund syntes jeg, vi havde det godt.
Det blev derfor noget af et chok for mig, at min kone ville flytte - endda lige op til ferien,
som vi ellers skulle have tilbragt i Spanien. Da jeg har familien i Jylland og venner, som jeg ikke ville
bebyrde med mine inderst følelser og tanker, kontaktede jeg dig og kom i terapi, allerede næste dag.
Dit lyttende øre, dine spørgsmål, din måde at forklare dig på, har fået mig til, at få øjnene op for,
at der er "to til en tango" og jeg har måttet sande, at jeg bestemt også har haft mit ansvar i ægteskabet.
Idag kan jeg ærgre mig over, at jeg ikke har brugt tid og energi nok på, at være en bedre mand
overfor min kone.
"Havde jeg bare vidst", er nemt at sige nu, men ikke desto mindre fortryder jeg mange ting.
Det hjælper du mig igennem med.
Jeg er kun to måneder henne i mit forløb, men fortsætter gerne, for det er meget givende for mig,
at jeg bliver mere og mere oplyst omkring mig selv, mine måder at gøre ting på og
om hvordan jeg har det.
Jeg lærer, at sætte fokus på mig selv og jeg investerer både min tid, min energi og mine penge
i, at lære mig selv at kende. Du er en god "læremester", Vivi, det må siges.
Vi ses snart igen.
Mange gode hilsner Hans N, 42 år, Frederiksberg
................................................................................................................................................................
Lone P. 35 år, mor til to mindre børn og fraskilt, fortæller her:
Hej Vivi.
Jeg ringede til dig, da min tilværelse var ved at bryde sammen efter en hård skilsmisse.
Jeg fik meget hurtigt lyst til, at fortælle dig ALT og jeg havde en klar fornemmelse af, at
du virkelig forstod mine udfordringer.
Jeg fik langsomt og sikkert øjnene op for, at jeg selv har ansvar for mit liv og kun jeg
alene kan ændre på mig selv, hvis jeg ønsker det.
I min terapi hos dig, der har strakt sig over fire måneder, har jeg lært så utroligt meget om mig selv.
Jeg har fået styrket min selvtillid og synes næsten, jeg er blevet en helt ny kvinde.
Jeg kan slet ikke forstå, at jeg ikke startede i terapi noget før, for idag har jeg det virkelig
godt med mig selv og mine omgivelser. Men som du siger Vivi, "Der er en tid til alting."
Min tid til terapi var i denne sommer - det er jeg meget taknemmelig for og kommer gerne igen,
hvis jeg føler for det.
Tak for alle de gange, du var en støtte, når jeg var allermest ked af det.
Tak for alle de gange, du gav mig indtryk af, at alt var okay og ikke mindst, at jeg var okay.
Terapi for mig, har betydet et helt nyt syn på mig selv og tilværelsen.
Kærligst Lone P, Virum
.......................................................................................................................................................................
Poul B, 41 år, er på vej ud af et ægteskab efter 7 år, ingen børn.
Til Vivi
Jeg vil give en klar melding tilbage til dig om, at uden terapi ved jeg ikke, hvor jeg var endt.
Da vi mødtes første gang i terapien, var jeg meget nervøs, for jeg vidste inderst inde godt selv,
hvor problemet lå.
Havde bare virkelig vanskeligt ved, at turde gøre noget ved det.
Trods mit ægteskab med en sød og rar kvinde, har jeg igennem mange år, dyrket mit sexliv
med andre mænd.
Jeg havde før terapien ikke kunnet få mig selv til, at erkende, at jeg var homoseksuel og
jeg har båret på min hemmelighed i mange år.
Da terapien virkede både tryg og fortrolig var det ikke særligt svært, at tale om mine oplevelser
og langsomt forvandledes min selvopfattelse.
Jeg fik mod til, at stå ved mine følelser for andre af eget køn og du hjalp mig på vej med
erkendelser om, at jeg, trods min seksualitet var, som jeg nu engang skulle være.
Det er en meget lærerig proces, at gå i terapi.
Og uden terapi, gad vide, hvor jeg så var nu?
Det mest vanskelige har været, at gøre min kone ked af det - hun er nu startet i terapi hos dig,
ved jeg og jeg formoder, hun vil opleve det samme positive forløb hos dig, som jeg gjorde.
Med et stort tak for din behagelige måde, at være på,
Bedste hilsner Poul B, Helsinge
.................................................................................................................................................................................
Exam. Psykoterapeut Vivi Rasmussen på klinik Meant4you tilbyder terapi i trygge omgivelser i Hillerød / Nordsjælland